
Vintercreme
Den originale og mega populære bestseller. Idéel til hud udsat for vind, vejr og indeklima med lav humiditet.
Vintercremen var en af mine første virkelig vellykkede produkter, og duoen af denne og fugt/peptid complex'et har været den absolut bedst sælgende, dengang jeg selv lavede produkter til salg.
Stjerneingrediensen er Cupuaçusmør, som har en exceptionel evne til at binde fugt i huden. Arganolie og baobabolie har hver en stærk profil af fedtsyrer og vitaminer, for plejende og anti-oxidantisk effekt. Vegansk lanolin tilføjer ekstra beskyttelse, og morgenfrue understøtter re-generering og heling.
Cremen har en medium absorberingstid, og en mild urtet/naturlig duft fra smørret og olierne.
Hvis du kombinerer den med fugt/peptid complexet har du et fantastisk one-two punch mod dehydreret, tør, udsat eller over-exfolieret hud.
Fremgangsmåde
1) Oliefase: Kombinér Cupuaçu butter, arganolie, baobabolie vegansk lanolin og emulgator LC i et varmefast glasbæger
2) Vandfase: Tilsæt Kons9010 til Propanediol, og mix grundigt. Kombinér med vand i et varmefast bæger, og mix igen.
3) I et vandbad, opvarm oliefase og vandfase til 75 grader.
4) Under kraftig omrøring, (minimixeren er idéel), tilsæt langsomt oliefasen til vandfasen, og bliv ved at mixe et par minutter. Gennem nedkølingsfasen, skift mellem at mixe et minuts tid, og holde et par minutters pause.
5) Når temperaturen er ca. 40 grader tilsæt calendula-ekstrakt, og mixes et par minutter.
6) Hæld på de ønskede beholdere. (Personligt foretrækker jeg disse airless beholdere, hvor man ikke skal have fingrene ned i en krukke.) Vent med at sætte låg på til produktet er helt afkølet.
