Der er ikke tilføjet nogen anmeldelser for dette produkt.

Betain er en naturligt forekommende aminosyrederivat, der fungerer som en effektiv fugtighedsbevarer og såkaldt osmolyt i kosmetiske formuleringer. Den hjælper huden med at opretholde en sund væskebalance ved at regulere det osmotiske tryk i cellerne, hvilket beskytter mod dehydrering – selv under stressende forhold som kulde, varme, UV-stråling eller lav luftfugtighed. Denne egenskab gør at betain bidrager særligt godt til mange forskellige produkter, uanset om de anvendes i vinterkulde eller sommersol.
Betain kan forbedre de sensoriske egenskaber renseprodukter i formuleringer med anioniske surfaktanter (f.eks. SCI), ved at forbedre skumvolumen og -stabilitet. Samtidig reducerer den irritationspotentialet fra disse surfaktanter, hvilket gør den velegnet til milde renseprodukter.
Derudover kan Betain lette opløsningen af visse vanskeligt opløselige aktive ingredienser, såsom allantoin og salicylsyre, (BHA).
Vores betain er udvundet naturligt fra sukkerrør og er 100% biologisk nedbrydelig.
OBS! Denne ingrediens er Betain (trimethylglycin) og må ikke forveksles med Cocamidopropyl Betaine, som er et mildt rense/vaskemiddel. (Det er lidt forvirrende de hedder det samme.)
Egenskaber:
Bemærk:
Denne ingrediens indeholder elektrolytter, som kan påvirke konsistensen i gelprodukter. Geler baseret på carbomer eller Aristoflex Silk kan blive ustabil eller miste struktur – især ved høj koncentration.
Sepimax Zen og Solagum AX er generelt mere stabile i tilstedeværelse af salte og anbefales derfor, hvis du formulerer med elektrolytiske ingredienser.