Candelillavoks, økologisk

Candelillavoks er en hård, skrøbelig plantevoks, der udvindes fra blade og stilke af Euphorbia cerifera – en vildtvoksende art fra det nordlige Mexico. Voksen er naturligt rig på langkædede kulbrinter, estere og frie fedtsyrer, som tilsammen giver den en fast struktur, høj smeltetemperatur og god filmdannelse. Kulbrinterne bidrager til vandafvisning og stabilitet, esterne forbedrer smøreevne og glathed, mens de frie fedtsyrer virker let blødgørende.
Candelillavoks anvendes primært som struktur- og konsistensgiver i oliebaserede formuleringer som læbepomader, salver og bodybutters. Den giver et fastere, glat og mere poleret slutprodukt end bivoks, og er særligt uundværligt som bivoks-alternativ når der ønskes et vegansk slutprodukt.
Voksen har desuden en let filmgivende og fugtbevarende effekt uden at virke tung eller okklusiv. Den bidrager til produktets stabilitet og holdbarhed og kombineres ofte med blødere vokse eller olier for at justere teksturen og højne smeltepunktet.
Egenskaber:
- Velegnet til tør hud og læber samt veganske formuleringer
- Giver struktur, fasthed og glat finish
- Bruges i bodybutters, læbepomade, salve
- Bidrager til stabilitet og visuel glans
Yderligere oplysninger
Relaterede produkter
Anmeldelser 0
Der er ikke tilføjet nogen anmeldelser for dette produkt.





