Niacinamid (vitamin B3)

Niacinamid er en vandopløselig form af vitamin B3, der fungerer som forløber for visse co-enzymer der indgår i cellernes energiomsætning, og bidrager til reparative og antioxidative processer i huden.
Det er en veldokumenteret og alsidig hudplejeingrediens især værdsat for sin evne til at reducere synligheden af pigmentpletter og ujævn hudtone. Den kan regulere talgproduktionen, dæmpe inflammation og mindske urenheder. Samtidig styrker den hudbarrieren ved at øge dannelsen af ceramider, reducerer transepidermalt vandtab (TEWL), og forbedrer hudens fugtbalance og spændstighed.
Niacinamid er således et effektivt aktiv som med fordel kan bruges i både anti-age-produkter og til fedtet eller akneplaget hud.
Til vandbaserede produkter kan niacinamid opløses direkte ved kraftig omrøring, evt. med forsigtig opvarmning til 40 °C hvis det ikke opløses helt. I cremer og lotions tilsættes det direkte i emulsionen, i nedkølingsfasen mellem 50-40 °C
Bemærk!
Når pH er lavere end 5 og over 6, begynder niacinamid gradvist at hydrolysere til Niacin, (omend langsomt, når det kun er en smule udenfor spektret.)
pH-værdien i det færdige produkt bør derfor holdes mellem 5 og 6 for at undgå denne omdannelse, der kan forårsage rødme.
Egenskaber:
• Lysner hudtonen og mindsker pigmentpletter
• Regulerer talgproduktion og mindsker urenheder
• Fugtgivende og styrker hudbarrieren
• Antiinflammatorisk og antioxidant
• Reducerer fine linjer og forbedrer hudens struktur
• Velegnet til moden, uren, sensitiv og pigmenteret hud
Yderligere oplysninger
Relaterede produkter
Anmeldelser 0
Der er ikke tilføjet nogen anmeldelser for dette produkt.



