Cookiepolitik for Treatie skincare
Vi bruger cookies for at få butikken til at fungere og – med dit samtykke – til at måle, hvordan den bruges. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs vores cookiepolitik
Find opskrifter, der bruger denne ingrediens — få hele ingredienslisten i kurven med ét klik.

Cetylalkohol er en fast, voksagtig ingrediens, der klassificeres som en fedtalkohol – en type langkædet alkohol afledt af naturlige fedtsyrer. På trods af navnet er cetylalkohol ikke beslægtet med de udtørrende alkoholer som ethanol eller isopropylalkohol. Fedtalkoholer er tværtimod blødgørende og hudvenlige, og anvendes netop for deres plejende og stabiliserende egenskaber.
I kosmetiske formuleringer anvendes den primært som co-emulgator og konsistensgiver i olie-i-vand-emulsioner. Den bidrager til at øge viskositeten og stabiliteten af emulsionen, og forbedrer samtidig hudfølelsen ved at give produktet en cremet, glat tekstur.
Cetylalkohol virker desuden som emollient, (blødgører), og kan hjælpe med at reducere transepidermalt vandtab (TEWL) ved at danne en let okklusiv film på hudens overflade. Den anvendes bredt i alt fra ansigtscremer og lotioner til balsam og rens.